Skip to main content

Hvorfor investerer så mange virksomheder i lagerautomater?

Tidligere var det primært de største virksomheder der investerede i lagerautomater, men sådan er det ikke længere. Små og mellemstore virksomheder stiftede bekendtskab med lagerautomater omkring år 2000, og siden er antallet af lagerautomater på lagrene kun gået en vej: opad.

Storage MachinesI dag tager de største virksomheder næste skridt med kranlager og miniload, og faktisk er det i dag de mindre selskaber, der har det største behov for lagerautomater.

Er en lagerautomat det samme som et automatisk lager?

Nej, men det er heller ikke en mellemløsning, hvor pluk og lagring sker manuelt. En lagerautomat opererer efter princippet gods-til-operatør, samme princip som miniload & kranlager, hvor en lift bringer skuffen med godset frem i en plukkeåbning.

En helautomatisk løsning automatiserer også den del af arbejdet, og er til gengæld ofte en omfattende investering, der kan være for dyr for mindre virksomheder. Med en lagerautomat kan virksomheder med ca. 300–4.000 plukkelinier om dagen opnå store fordele.

Hvad er baggrunden for at købe lagerautomater?

Storage MachinesDet korte svar er: for at være konkurrencedygtig. Dagens marked, både for BtB og BtC virksomheder, er præget af mange aktører, der konkurrerer om at sælge de samme varer, ofte til samme pris.

Hvordan skiller man sig så ud? Ved at kunne levere hurtigst muligt, og have så lave logistikomkostninger som muligt. Lagerautomater kan gennemsnitligt plukke varer 3 gange så hurtigt som et manuelt lager.
Du skal ikke gå længere end til din egen husholdning. De fleste af os har prøvet at bestille på web’en til hjemmet.

Ofte er der mange, forskellige leverandører, og prisen varierer kun en smule. Men det der afgør sagen, er leveringstiden. Hvis du ikke kan få varen hurtigt, springer du videre til næste leverandør, længere er den ikke. På samme måde er der mange virksomheder der er afhængig af at modtage varerne hurtigt og sikkert, for de skal kunne betjene deres kunder lige så hurtigt og sikkert. En lagerautomat kan gøre dig til den foretrukne leverandør.

Lagerautomater har en bedre pladsudnyttelse

Den tredobbelte effektivitet er ikke den eneste fordel ved en investering i lagerautomater. Flere af dem har med pladsudnyttelse at gøre.

Storage MachinesVirksomheder der kæmper med pladsmangel på lageret, kan med fordele overveje at indkøbe lagerautomater som alternativ til at leje større og dyrere lokaler. Lad os nævne nogle:

  • Medarbejderne sparer gangtid, da godset nu kommer til dem fremfor omvendt
  • Lagerautomaten udnytter højden på lageret, og bruger kun minimalt gulvplads
  • Automaten kan tilpasses lagerets layout, f.eks. installeres udvendigt, men have plukkeåbningen indenfor.

Endnu en fordel er at du altid har den præcise lagerbeholdning, ikke kun en gang årligt ved status. Det betyder at du til enhver tid kun sælger det, du faktisk har på lager.

Hvorfor vente?

Når mindre virksomheder fortsat tøver med at investere i lagerautomater, er det gerne prisen der spænder ben. Det er jo klart billigere at købe nye småvarereoler til 20–50 000 kroner. Lagerautomater har som regel brug for 3-4 års tilbagebetalingstid. Imidlertid burde en veldrevet virksomhed fint kunne gøre kloge langtidsinvesteringer uden at krydse smertegrænsen.

Storage MachinesDerudover får vi ofte spørgsmål om hvor vanskeligt det er at opkoble lagerautomaterne til selskabets ERP-system, især hvis virksomheden ikke selv har personale med IT-kendskab.

Det har helt sikkert tidligere skabt udfordringer, men dels har vi mange års erfaring på dette område, så vi kender de mest almindelige udfordringer, og dels har softwaren udviklet sig, så det er meget enklere at foretage integrationer.

Stillet op mod hinanden vil ulemperne ved en opgradering af lageret med lagerautomater være færre end fordele. Logistikbranchen udvikler sig hele tiden, og er et vigtigt parameter i kampen for at være mest konkurrencedygtig – og vinde kundernes gunst.

Andre nyheder
Seneste nyheder